Personaleudvalget er et vedtægtsbestemt udvalg, der repræsenterer medarbejdernes interesser og sikrer en løbende dialog mellem ledelsen og personalet.
Det bidrager til at gøre centrets daglige drift mere smidig ved at give medarbejderne mulighed for at fremsætte deres synspunkter. Det arbejder ikke blot på et overordnet plan, hvor det varetager medarbejdernes interesser som et hele, men også på individuelt plan, hvor en medarbejder kan hente hjælp i tilfælde af problemer i det daglige arbejdsliv. Udvalgets medlemmer vælges af personalet for en periode på tre år. Det består af fem medlemmer og fem suppleanter. Udvalgets vigtigste opgaver er at:
- afgive udtalelser om administrative og personalerelaterede spørgsmål (f.eks. de almindelige gennemførelsesbestemmelser, planen for personalepolitikken osv.)
- udpege repræsentanter til udvælgelsesprocedurerne ved ansættelse af nye medarbejdere
- fremsætte forslag vedrørende centrets organisation og drift og forslag til forbedring af de ansattes arbejdsvilkår eller generelle levevilkår
- deltage aktivt i drøftelser om den generelle personalepolitik gennem forsamlingen af personaleudvalg i agenturerne (AASC)
- deltage i de sociale velfærdsorganer, som centret har oprettet i personalets interesse (det interinstitutionelle udvalg for sociale aktiviteter).